Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Søllerød Gold Diggers
Tirsdag den 27.februar 2018 kl. 18.30 på Rundforbi Idrætsanlæg, Egebækvej 118, 2850 Nærum

Jf. §7 i klubbens vedtægter indkalder bestyrelsen hermed til ordinær generalforsamling i Søllerød Gold Diggers. Dagsordenen vil være som beskrevet i vedtægternes §8.

1. Valg af dirigent og referent
2. Bestyrelsens beretning til godkendelse
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse
4. Fastsættelse af kontingent
5. Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år
6. Behandling af indkomne forslag
7. Valg af formand
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer
9. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
10. Valg af revisor

Ethvert medlem er jf. vedtægternes §7 berettiget til at få forslag behandlet på generalforsamlingen under punkt 6. Har man et sådan forslag, skal det indsendes skriftligt til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen, dvs. tirsdag den 13. februar kl. 18.30. Forslag skal sendes til: admin@sgdfootball.dk.

Jf. vedtægternes §7 skal kandidater til bestyrelsen melde deres kandidatur senest 14 dage før generalforsamlingen, dvs. den 13. februar kl. 18.30. Kandidater skal melde sig skriftligt til: admin@sgdfootball.dk. Valgbar til bestyrelsen er §9 medlemmer der er myndige og fyldt 18 år, ligesom forældre/værge til medlemmer under 18 år ligeledes er valgbare.

Navne på kandidater til bestyrelsen og eventuelle indkomne forslag vil jf. vedtægternes §7 senest blive offentliggjort på mail 3 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Stemmeret på generalforsamlingen defineres af vedtægternes §7. Følgende har stemmeret: Aktive medlemmer der er fyldt 18 år og som ikke er i kontingentrestance og forældre eller værge til aktive medlemmer under 18 år. Der udleveres én stemme pr. aktivt medlem. Bestyrelsesmedlemmer der ikke er omfattet af ovenstående har ligeledes stemmeret i egenskab af deres medlemskab af bestyrelsen.

SGD indgår aftale med Nordsjælland Sportsfysioterapi

Michael Knudsen(tv) og NL Head Coach Troels Vestergaard(th)

Vi kan med glæde meddele at vi har indgået en aftale med Nordsjælland Sportsfysioterapi, der træder i kræft med øjebliklig virkning.

Aftalen betyder at alle medlemmer i SGD har mulighed for at få foretaget undersøgelser og modtage behandling til medlemsrabat. Derudover betyder aftalen at ejer Michael Knudsen overtager rollen som fysioterapeut for klubbens NL-hold. Michael har derudover flere års erfaring inden for amerikansk fodbold.

”Jeg er begejstret for at vi er lykkedes med at tilknytte en så stærk kapacitet til klubben, som samtidig via sit erhverv giver klubbens medlemmer et godt tilbud.” – udtaler sportsdirektør Casper Reinhardt om tilknytningen af Michael Knudsen.

Alle medlemmer vil i løbet af vinteren blive informeret, omkring de gode rabataftaler hos Nordsjælland Sportsfysioterapi.

Læs meget mere på www.nordsjællandsportsfysioterapi.dk

Morten Forsbøl: Jeg forventer klart en god sæson!

Morten Forsbøl i sejren over Triangle Razorbacks på Rundforbi Stadion. Photo: 1st Down Photo

2018 sæsonen nærmer sig, og Søllerød Gold Diggers har de seneste par uger på Instagram løbende offentliggjort hvilke spillere, man kan se på banen i 2018. Seneste skud på stammen, startende quarterback, og SGD offensive player of the  year Morten Forsbøl.

Truppen for den kommende sæson, byder på en god kombination af etablerede spillere, oprykkede juniorspillere og nytilkomne, hvilket vidner om at det brede fællesskab og mål, kan bære mange forskellige typer og aldre. Morten Forsbøl glæder sig og er allerede begyndt at se frem imod 2018 sæsonen:

”Sidste år sluttede ikke helt som vi ønskede den skulle, men jeg synes klart at vi var et rigtig vedspillende hold. Hvis vi kan holde dampen oppe og arbejde videre i off-season tror jeg vi står med en rigtig dygtigt hold næste år, men det kræver at hele holdet byder ind og gør hvad der skal til for at tage det sidste skridt. Jeg forventer klart en god sæson, for med den trænerstab som Søllerød har og de spillere som spiller næste år, kan det kun blive sjovt at se på og være med.” – udtaler Morten Forsbøl til sgdfootball.com

SGD byder velkommen til to nye ansigter

Jakob Østergaard Brinkløv(tv) og Mihai Anghelescu(th). 

Det er med stor glæde at vi kan præsentere to nye ansigter i klubben i form af Jakob Østergaard Brinkløv og rumænske Mihai Anghelescu. Både Jakob og Mihai har begge en fortid i Copenhagen Tomahawks der i 2017 formåede at etablere sig i National Ligaen efter en pæn sæson. Jakob kan gøre sig både som linebacker og defensive back, imens Mihai er defensive back. Både Jakob og Mihai kommer til klubben med trænererfaring og vil ud over at spille på NL holdet, også indgå som en del af U16 trænerstaben i 2018.

Vi har fanget Jakob og Mihai til et par kommentarer om deres fremtid i Søllerød Gold Diggers:

Hvorfor har du valgt at søge til Søllerød Gold Diggers:
Jakob: En kombination at være tættere på hjem og så det gode ry SGD har. Vi deler en masse værdier og det har været noget jeg har overvejet i en længere årrække, så nu skulle det være. Jeg mener det er et godt fit for mig i forhold til hvor jeg er som træner på nuværende tidspunkt og et personligt udviklingssynspunkt.

Mihai: I've been impressed with what they have available for the players and coaches. Ultimately I want to win a ring while I'm in Denmark and I felt like SGD is loaded with talent on both sides of the ball and on the coaching staff.

Hvad kan du bringe til klubben i 2018:
Jakob: Jeg bringer naturligvis nogle fine resultater som træner i baghånden, men jeg har altid lagt mere vægt på udviklingen af egenskaber der også kan overføres til offfield. Lederskab, diciplin, kende sine egne styrker og svagheder og derigennem at blive en bedre spiller på banen. Jeg vil nok virke lidt hård for mange i starten, men det bare til de lige lærer mig at kende og ved at på banen der spiller vi football og så snakker og fjoller vi udenfor banen.

Mihai: A team player and coach that is willing to play and coach any position the team requires of me, and a defensive back that is hungry for a championship and interceptions. Hopefully my nickname after the season will become "Gypsy Island" haha.

Hvad er dine målsætninger for 2018:
Jakob: Det er lidt for tidligt at sige på nuværende tidspunkt, jeg skal lære U16 holdet lidt bedre at kende men det virker som om de andre coaches og jeg er på samme side. Playoffs og finale sejr er naturligvis et godt mål at have, men hvis vi blot ved sæsonens afslutning har fået udviklet nogle spillere både på og uden for banen vil jeg være meget tilfreds. For NL holdet er målet selvfølgelig en MB sejr.

Mihai: We want to have a winning culture on all levels of the club, at the same time we want the kids to have fun while doing it. We will make sure that they will be smarter, stronger and faster than when they started. And my hope is that the effort they are putting into their training will be rewarded with a championship. And I know they have it in them it is up to them to rise to the challenge.

Vi byder varmt velkommen til både Jakob og Mihai, og glæder os til at følge dem i 2018 sæsonen.

Ny trænerstab er spændende

2018 sæsonen nærmer sig, og for et hold er der ekstra meget på spil. U16 drengene i Søllerød ønsker nemlig at nå tilbage til toppen af U16 rækken, efter to forkølede sæsoner. Foran dem venter off-season hvor et par mørke måneder, kan blive forskellen på succes eller fiasko.

”Jeg glæder mig meget til at se hvordan udviklingen bliver for os spillere. Vi har fået ny trænerstab, så der er selvfølgelig en tilvænningsperiode. Det er nogle rigtig dygtige trænere vi ser ud til at have, så nu skal vi bare blive stærkere og endnu bedre atleter.” – udtaler U16 WR/DB Andreas Gesna.

Nikolai Janussen(th) og Andreas Gesna(tv) i fejring efter en scoring i 2017. - Photo af Nikolai's Photos

Netop den nye trænerstab bliver interessant. SGD har valgt at udpege, tidligere U19 offensiv coordinator, Morten Ramsgaard, som manden der skal vise vejen. Morten har erfaring fra alle niveauer på både klub- og landsholdsplan, og med sig tager han den mangeårige SGD juniortræner Jarl Due. Derudover er det lykkes at tilknytte Andreas Willumsen, og flere kræfter er på vej til staben. Morten forventer at kunne stille en U16 stab på 6-7 kvalitetstrænere.

Flere spillere kommer til fra klubbens U12/U14 afdeling, hvor cheftræner Kristoffer Seem har lagt stor vægt på at det skal være sjovt at spille amerikansk fodbold. Overgangen til U16 kan ofte være svær, men hvis man ser udfordringen som værende en del af legen, så kan man nemt blive en succesfuld spiller på U16. Andreas Gesna gik sidste år igennem det samme, da han rykkede fra SGD U14 til SGD U16.

”Det har været en meget anderledes og udfordrende måde at træne på. Det hele kræver et lidt højere koncentrationsniveau, men alt i alt har det været et fantastisk år med god udfordring og sjov. Jeg har lært en masse nye ting og jeg føler at jeg har rykket mig og er blevet en langt bedre atlet end jeg ture drømme om.” – siger Andreas Gesna om at rykke fra U14 til U16.

Andreas må siges at have haft lidt af en drømmestart på amerikansk fodbold. Som blot 15 årig, i hans første år væk fra SGD U14, lykkedes det ham at blive udtaget til kamptruppen på det danske U17 landshold. Dette er ikke kun et stort klap på skulderen til Andreas, men til hele ungdomsafdelingen.

”Det er fantastisk at se hvordan det arbejde vores dygtige trænerstab på U12/U14, med først Tobias Groot og siden Kristoffer Seem i spidsen, bærer frugt. De har virkelig formået at samle nogle dygtige ungdomsspillere og en fantastisk stab, og de kæmper hver uge for at gøre det endnu bedre. Det er et klart mål at fortsætte den gode udvikling.” – udtaler sportsdirektør Casper Reinhardt.

Vi glæder os til at se mange dygtige SGD talenter i fremtiden, og vi ønsker held og lykke til alle ungdomsspillere der nu tager det næste skridt op i rækkerne.