Morten Forsbøl i sejren over Triangle Razorbacks på Rundforbi Stadion. Photo: 1st Down Photo
2018 sæsonen nærmer sig, og Søllerød Gold Diggers har de seneste par uger på Instagram løbende offentliggjort hvilke spillere, man kan se på banen i 2018. Seneste skud på stammen, startende quarterback, og SGD offensive player of the year Morten Forsbøl.
Truppen for den kommende sæson, byder på en god kombination af etablerede spillere, oprykkede juniorspillere og nytilkomne, hvilket vidner om at det brede fællesskab og mål, kan bære mange forskellige typer og aldre. Morten Forsbøl glæder sig og er allerede begyndt at se frem imod 2018 sæsonen:
”Sidste år sluttede ikke helt som vi ønskede den skulle, men jeg synes klart at vi var et rigtig vedspillende hold. Hvis vi kan holde dampen oppe og arbejde videre i off-season tror jeg vi står med en rigtig dygtigt hold næste år, men det kræver at hele holdet byder ind og gør hvad der skal til for at tage det sidste skridt. Jeg forventer klart en god sæson, for med den trænerstab som Søllerød har og de spillere som spiller næste år, kan det kun blive sjovt at se på og være med.” – udtaler Morten Forsbøl til sgdfootball.com