Tidligere IFAF World Team spiller skifter til SGD

Det er med stor glæde, at klubben bringer denne artikel. 20 årige Andreas Pedersen, tidligere IFAF World Team spiller, er her i offseason skiftet til SGD, og dette vækker stor begejstring hos hans nye holdkammerater, samt trænere.

Den nye Søllerød spiller, vil have sit første år på senior, i den nordsjællandske klub, efter at have spenderet samtlige af sine tidligere sæsoner i Herlevs ungdomsafdeling. Andreas nåede 6 år i den traditionsrige klub, hvor han her også spillede sig på både u16- og u19 landsholdet, samt fik en plads på det famøse IFAF World Team. Et kvalitet stempel for enhver atlet i football verdenen. 

Kontoret havde en snak med det unge stortalent, omkring hans valg af klubskifte, målet med sæsonen og hans første indtryk i SGD

Hvorfor Søllerød?

- Jeg har valgt at skifte fra Herlev, fordi jeg føler at mit ambitionsniveau er højere end det som Herlev i øjeblikket kan byde på. Jeg ville spille i den klub som kunne udvikle mig allermest og det var derfor oplagt at vælge Søllerød og blive trænet af Troels Vestergaard og Carlos. Troels har trænet Mikkel Vangsgaard, som har været den person der har lært mig allermest om at spille Linebacker.

Samtidig er Jan Hamburger, som er min tidligere u19 træner, blevet træner i Søllerød så det var også et stort trækplaster, da Jan er en tæt ven og har været en kæmpe del af min udvikling som spiller.

 

Hvad er dit mål med denne sæson?

- Mit mål for sæsonen er, at udvikle mig så meget som muligt ved at lære af de andre dygtige LBs og vores træner Jack. Jeg har desværre været ude i 4 måneder med en brækket hånd der ikke gad gro ordentlig sammen, så det har været en svær offseason. Men planen er at gøre mig fortjent til en masse spilletid.

Hvordan er dit første indtryk af SGD?

- Mit første indtryk af holdet har været virkelig positivt. Den professionelle tilgang der er til alting, både til træning og omkring bestyrelsen er virkelig imponerende. Folk hartaget rigtig godt imod mig, så det har ikke været en svær overgang, at skifte klub.

Vi glæder os til at se Andreas på banen iført guld og sort, når sæsonen bliver sparket i gang i april. 

Storsponsor gentegner med Gold Diggers

GANT_FW13_Campaign_1_high.jpg

Søllerød Gold Diggers og RAAM indgik sidste år en aftale, der skulle hjælpe SGD tilbage til toppen af dansk football. Det er med glæde i stemmen at vi kan meddele, at RAAM har valgt at fortsætte, efter et fantastisk år. 

RAAM - rendyrket passion

RAAM er gennemtænkt design bygget af eksperter med passion for udfordrende cykling. RAAM er kvalitetscykler, klar til at forcere store udfordringer i ethvert terræn uden at vælte budgettet.
I den græske mytologi er vædderen symbolet på Zeus, der var gudernes fader og fører. Vædderens mål er at bane vejen for andre, hvilket går flot hånd i hånd, med det sammenarbejde SGD og RAAM ønsker for fremtiden. Inspireret af vædderens styrke og overlegenhed, startede sammenarbejdet med SGD, da amerikansk fodbold afspejler vædderen, i mere end blot symbolsk forstand.

Value for money

RAAM er skabt til dig, der vil udfordre dig selv og naturen, men som ikke vil udfordre skæbnen og investere i en hvilken som helst cykel. Med RAAM-cyklerne får du value for money. RAAM er gennemtænkt design. Bygget af eksperter, med en lidenskab for cykler, og bygget med kvalitetskomponenter fra verdens førende producenter. Både når det gælder gear-system, krankboks, bremser, hjul, dæk, nav, sadel og forgaffel, er kvaliteten i særklasse. Det samme er stellet, hvad angår geometri, lakering, svejsninger og samlinger.

Køb ny cykel og støt klubben

Har du mod på at møde “vædderen” i levende live, så kontakt klubben, og få gode rabatter på cykler fra RAAM, Cultima, E-Fly, Ghost og NoRDEN, samtidig med du støtter klubben hver gang du køber en cykel.

Videoakademiet fortsætter i erhversklubben

videoakadamiet-banner.jpg

Søllerød Gold Diggers er stolte af, at have forlænget sammenarbejdet med Videoakademiet. 
Videoakademiet hjælper med at implementere og optimere videoproduktionen i din organisation. 
Video kommunikerer effektivt på de digitale platforme, hvor kommunikationen foregår i dag.
Videoakadamiet gør video tilgængeligt så det bliver en mulighed i det daglige arbejde med kommunikation.

Vi takker Videoakademiet for støtten, og ser frem til en masse gode kampe i 2016. 

Den offensive trænerstab er på plads

Trænerne som skal coache senior holdets offensive spillere, er klar til offentliggørelse.

Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at det både er gamle og nye ansigter, som skal lede angrebet i år. Som tidligere offentliggjort er Troels Vestergaard ny OC, efter John Hansen har valgt, at prøve nye udfordringer inden for klubbens græsgange. John skal coache senior holdets QB’s, samt have en større rolle i det sportslige udvalg.

Til at hjælpe sig, har Troels udover John, en dygtig gruppe af trænere under sig.

På O-line vil svenske Kristoffer Croon igen i år, styre løjerne. Sidste år, tog denne positionsgruppe et stort skridt, og alle håber, denne udvikling vil forsætte i 2016. 

Til at træne SGD’s WR’s, er redaktionens absolut yngling Peter Fromberg, tilbage igen i år. Peter er Nordsjællands mest sympatiske mand, og football legenden vil uden tvivl gøre holdets ruteløbere bedre hver eneste træning. Til at assistere ham, er Yannik Rath blevet tilknyttet. Den tidligere Kolding spiller, var sidste år offensiv koordinator på klubbens u19 hold. Denne position vil han ligeledes bestride i år, samtidigt med, at han hjælper Fromberg på senior holdet. 

Den nye U19 Headcoach Jan Hamburger, vil i 2016 ligeledes hjælpe til, på senior holdet. Her vil han træne truppens Running Backs, en vigtig position på alle football hold.

Tightends vil blive trænet af den tidligere SGD import Robert Shapel, som sidste år, hjalp lidt til, hvor der var behov. I år vil han have en mere fast rolle, og forhåbentlig vil dette give en stor værdi, for de spillere som denne sæson skal folde sig ud som TE’s. 

På kontoret er vi overbevidst om, at denne trænerstab, vil give SGD ligaens farligste angreb. Om denne påstand vil holde stik, vil kun tiden vise.  

Hall of Fame: Sidste chance for at stemme!

Idag er sidste chance for at afgive din stemme til din favorit blandt SGDs Hall of Fame kandidater. 

Afstemningen har indtil videre været tæt, og der er et tæt race frem mod afslutningen. Du kan stadig nå at trykke ind på linket og afgive din stemme: 

Det nye medlem vil blive offentliggjort i februar måned ved den forestående generalforsamling, og medlemmet vil blive hyldet til en af forårets hjemmekampe. 

Læs meget mere om alle kandidaterne her: http://www.sgdfootball.com/nyheder/2016/1/11/stem-sgd-hall-of-fame-2016