Slovakisk landsholdsspiller skifter til SGD

51920_1.jpg

Søllerød Gold Diggers har fået tilføjelse af den 21 årige slovakiske runningback Lukas Kreskoci, der kommer til fra Nitra Knights. Lukas er fast spiller på det slovakiske landshold, og blev i 2016 kåret som den bedste offensive spiller i den slovakiske liga.

"Lukas har været eftertragtet i flere klubber rundt omkring i Europa, så det er et kæmpe skulderklap at han vælger at komme og spille her i Søllerød. Det viser at vi har gang i noget rigtigt, og at vi bliver bemærket både i Danmark såvel som i udlandet." - Sportsdirektør Casper Reinhardt.

Lukas kommer til at konkurrere om spilletid med den eksisterende gruppe af runningbacks der blandt andet indeholder 2015 Mermaid Bowl starter Frederik Knudsen, samt den nyligt hentede amerikaner Robert Burton III. 

"Det åbner op for nogle sjove muligheder på angrebet at vi nu kan stille en god gruppe af runningbacks. Jeg er sikker på at HC Troels Vestergaard og OC Kim Ewé kan udnytte de forskellige kompetencer drengene har." - Casper Reinhardt.

Lukas selv har brugt de første uger på at falde til og er ydmyg omkring situationen:
"I've felt the team spirit ever since I got here, and the guys have been welcoming me from day one. Being in competition with skilled players, such as Frederik and Bobby, is a great motivation, and pushes me to get better at every practice. I can't wait for the season to start on the 9th." - udtaler Lukas til sgdfootball.com