Tidligere ungdomsstjerne ny mand i sort og guld

Det er med store glæde at vi kan præsentere den tidligere Herlev Rebels spiller Casper Foltmann Larsen, som nyeste skud på stammen i sort og guld.

Casper er blot 22 år, men kommer til med hele 11 års footballerfaring, en erfaring der inkluderer flere danske juniorfinaler, mesterskaber og erfaring fra ungdomslandsholdene.

”Efter et års pause fra amerikansk fodbold, har jeg besluttet mig for at møde nye udfordringer på et højere niveau. Jeg ser frem til at udvikle mig som spiller og selvfølgelig til at møde en masse nye mennesker.” – udtaler Casper Foltmann Larsen til sgdfootball.com

Casper Foltmann Larsen i sin tid for Herlev Rebels. - Photo by 1st Down Photo

Den unge wide receiver spillede i USA for West Forsyth Wolverines, et Top100 High School hold i 2012-2013.

Vi glæder os til at se Casper på træningsbanen, når NL holdet har vinteropstart.