SGD tilføjer aarhusiansk stjernereceiver

Det er med stor glæde at SGD kan offentliggøre tilføjelsen af den tidligere Aarhus Tigers og A-landsholdspiller Frederik Oldenburg.

Frederik har i en lang årrække været en af de bedste receivers i Danmark, og han tilslutter sig nu den allerede tungt besatte positionsgruppe i SGD, en gruppe vi nu tør kalde for den stærkeste i Danmark. 

Frederik Oldenburg i aktion på A-landsholdet.

Frederik Oldenburg i aktion på A-landsholdet.

"Da jeg er flyttet til KBH og selvfølgelig ikke kan lægge football på hylden faldt valget på Søllerød. SGD har en masse spændende spillere, så det er en ret attraktiv klub." - Frederik Oldenburg.

Spurgt om hvad han kan bidrage med på holdet og hvilken type spiller vi kan forvente os at se, var svaret kort:

"Jeg kan bidrage med noget erfaring og noget konkurrence. Jeg er en spiller, der finder endzonen." - Frederik Oldenburg.