U16: Den bedste offensive linje jeg har set!

SGD U16 har over den seneste årrække været en dominerende faktor i dansk juniorbold, men efter et skuffende 2016, vil holdet ud og vise at de er tilbage. 

"Jeg har aldrig set et så tændt hold i januar måned. Vi snitter over 20 spillere til træning, og holdet bliver ved med at vokse, det er fantastisk!" - U16 Head Coach Casper Reinhardt.

Holdet tæller dd. mere end 28 spillere, og særligt en positionsgruppe har imponeret:

"Jeg har set mange dygtige spillere i løbet af de sidste år som U16-træner, men den gruppe af offensinve linjemænd vi har lige nu, den er skræmmende. Vi snitter over 90kg i gennemsnitsvægt, på en linje hvor vi ikke har mistet en eneste spiller siden sidste sæson. Hvis de bliver ved med at arbejde hårdt sammen, lover det godt for fremtiden." - Udtaler Morten Clementsen der er træner for den offensive linje på U16.

Joel Julius Dänhardt påbegynder sin fjerde sæson som U16 spiller.

Joel Julius Dänhardt påbegynder sin fjerde sæson som U16 spiller.

"Linjen er solid, vi har vildt gode spillere og vi knokler på og uden for banen. Forbedringerne skal bare på plads så er vi Danmarks bedste linje når sæsonen starter!" - U16 OL Joel Julius Dänhardt.

Det bliver spændende at se hvad de unge drenge kan levere når sæsonen går igang. Hvis du vil spille amerikansk fodbold, er du velkommen til at kontakte ungdomsansvarlig Casper Reinhardt på cr@sgdfootball.dk