SGD henter amerikansk profil

Efter flere sæsoner med ”lige ved og næsten” resultater og en bitter smag i munden, har vi taget hvad vi anser som det sidste skridt imod Mermaid Bowl 2017 trofæet! Det afgørende skridt hedder Robert Burton III, og giver os en øjeblikkelig bejler til titlen som National Ligaens skarpeste running back.  

Robert Burtion III

Robert er opvokset i Californien, og forlod Tamalpais High School med et monster af en senior sæson, hvor han blandt andet rushede for mere end 1700 yards. Den unge amerikaner valgte efterfølgende at fortsætte med sine elektriske løb for City College of San Fransisco og sidenhen Northwest Missouri State University, hvor han hjalp de to colleges med at vinde henholdsvist State Championships og National Championships. 
På Northwest Missouri State University spillede Robert på hold med den tidligere Søllerød Gold Digger, Simon Mathiesen, som ikke er et sekund i tvivl om at Robert er det rigtige valg af importspiller. Simon beskriver Robert som en ekstraordinær spiller, med et unikt drive som smitter af på alle omkring ham. 

Den 180 cm. høje og 90 kg. tunge amerikaner er running back positionens svar på en Schweizerkniv, da hans lave tyngdepunkt og eksplosive acceleration giver offensive coordinatorer muligheden for både at løbe ham op igennem midten, samt at lade gribe bolden nede i banen. Netop alsidigheden Robert besidder, understreger Head Coach Troels Vestergaard som værende en ekstra tiltalende dimension i den talentfulde amerikaners spil: 

”Robert skal være med til at løfte vores offense og sammen med de andre running backs sikre at vi har et højt niveau på pladsen, over hele sæsonen. Han er talentfuld som runner, men kan også gribe bolden ud af backfield og er derfor et rigtig godt fit, for vores offense i år”. 

Forventningerne til en spiller af Roberts kaliber er selvsagt store, og vi ønsker at udnytte hans talent på så mange fronter som overhovedet muligt. Robert kommer derfor også til at indgå på U19 holdets trænerteam, hvor hans erfaring og entusiasme vil være med til at præge klubbens talentfulde ungdomshold. 

For Roberts vedkommende bliver det hans første tur uden for USA’s grænser, og den unge amerikaner glæder sig over at kunne kombinere hans brændende passion for sporten med muligheden for at opleve fremmede kulturer: 

”My expectations for my stay in Denmark are simply to just see a new city and new culture, I've never been out of the United States so being in a different country will be exciting. But most importantly my expectations for playing with the Gold Diggers is to win! Win the Gold! I hate to lose and I only play to win, so I'm expecting nothing short of Gold. Football is my life and I truly enjoy the game. And I truly don't expect anything less but the Gold!!”. 

Vi glæder os hamrende meget til at tage imod Robert, og håber I allesammen vil være med til at byde ham velkommen, når National Liga holdet åbner sæsonen imod Copenhagen Towers d. 9. april. 
Indtil da kan du klikke på linket og se et par highlights fra Roberts tid på Northwest Missouri State University http://www.hudl.com/video/3/1518347/5721c3590c5e68122498dd1b