Søllerød Gold Diggers er i playoffs - Aarhus Tigers på lørdag

TJ havde sidst en stor rolle mod Aarhus Tigers, da han scorede flere touchdowns!

TJ havde sidst en stor rolle mod Aarhus Tigers, da han scorede flere touchdowns!

Det har efterhånden været kendt et stykke tid, men nu kan vi endelig løfte sløret for weekendens modstander. Søllerød Gold Diggers tager imod sidste års nummer fire, når de på lørdag skal forsøge at spille sig i årets semifinale. De to hold har en efterhånden spændende tradition for overraskende resultater, når de rammer sammen. 

Kampen spilles hjemme på Rundforbi Stadion klokken 16.00, dørene vil være åbne fra klokken 15.00 og entré er som altid 50kr, eller via sæsonkort, spillerkort eller juniorkort. 

I anledning af hvad der med garanti bliver årets sidste hjemmekamp, afholder Søllerød Gold Diggers en end-zone grillfest på stadion efter kampen. Her deltager både spillere og trænere, og det er derfor muligt at få hilst på de lokale helte, samt nyde en iskold fadøl, samt lækre stadionpølser, fra vores sponsor Cafe Orange. Søllerød har en god aftale, og du kan derfor få fadøl for en flad 10'er, samt stor pølse med brød for 20kr.

Vi glæder os meget til at tage imod jer på stadion, så vi sammen kan heppe SGD videre mod finalen.

OBS: Dette er årets sidste hjemmekamp i National Ligaen.