BREAKING NEWS! Hall of Famer tilbage i SGD

Kim Ewé blev i 2014 inkluderet i SGD Hall of Fame

Kim Ewé blev i 2014 inkluderet i SGD Hall of Fame

Det er med stor glæde at vi kan offentligøre, at Søllerød Gold Diggers har tilknyttet Kim Ewé for den resterende del af 2016-sæsonen. Kim Ewé kommer til Danmark efter at have afsluttet to år i Italien som fuldtidstræner for Castelfranco Cavaliers. 

Kim Ewé vil i Søllerød Gold Diggers hjælpe til omkring de mange talentfulde WR's i NL-truppen, og fungere som sparringspartner for HC Troels Vestergaard. 

"Vi er stolte af, at kunne tiltrække kræfter af Kims kaliber. Kim har mulighed for at vælge og vrage, men vælger at komme tilbage som frivillig i Søllerød Gold Diggers. Det vidner om, at vi har gang i noget rigtigt. Kim er en fantastisk person, og har en helt specielt aura omkring sig blandt spillerne. Han er en kulturbærer og medbringer en fantastisk vindermentalitet." - Udtaler bestyrelsesformand Casper Reinhardt. 

Kim Ewé var manden der i 2007 rykkede SGD fra Kval-rækken til National Ligaen. Her blev det derefter til hele fem Mermaid Bowls og to danmarksmesterskaber på blot syv år. Derudover står Kim Ewé noteret for den foreløbigt eneste europæiske triumf, EFAF-Cuppen i 2012. 

Søllerød Gold Diggers byder Kim varmt velkommen. Kim vil allerede være at finde på Rundforbi Stadion i aften, når NL-holdet tager hul på opstarten til efterårssæsonen.