Fra elite golf til QB guru

Teknik er et ord, Morten Ramsgaard har taget til et nyt niveau i dansk sport. Den 34 årige koldingenser, der tidligere var kendt som kongen af putning, er nu en eftertragtet QB træner i dansk amerikansk fodbold.

 Morten Ramsgaard studerer quarterbacksne på landsholdet

Morten Ramsgaard studerer quarterbacksne på landsholdet

Ramsgaard var i mange år blandt sub-eliten i dansk golf. I dag står han som landstræner og nu også QB guru i Søllerød. Denne forvandling er langt fra tilfældig. Umiddelbart vil man ikke betro den store sammenhæng mellem en eftermiddag med 18 huller, og 2 timers intens slagmark om en aflang bold.

Dette er dog næppe et synspunkt den tidligere Kolding Guardians træner deler ”Mange glemmer, at se de små detaljer i sport. Et godt slag i golf, er langt mere komplekst end bare som så. Det er ikke tilfældigt. Det er gennemarbejdet teknik ned til mindste detalje. Ligeledes er et godt kast fra en quarterback i football.”  

SGD’s nye træner har taget turen til hovedstaden og eventyret startede allerede i sidste uge på Rundforbi Stadion. Landholdstræneren skal i Søllerød arbejde med quarterbacksne på klubbens U16- og U19 hold.

Ramsgaard er uden tvivl en gennembrydende tilføjelse for organisationen. Dette er formand og junior ansvarlig Casper Reinhardt bestemt enig i ”Morten er udover en rigtig god person, en utrolig engageret og dygtig træner. Han er meget dedikeret i detaljer, hvilke er en altafgørende faktor for de unge quaterbacks. Hvis de lærer at kaste med forkert teknik, er det næsten umuligt at ændre senere”

Klubbens quarterbacks kan i 2016 se frem til landets bedste træning. De skal dog være parate til en skideballe eller to, for selvom jyden er en rolig type, er han ikke bange for at lade sine meninger komme til udtryk. Gerne højt nok, så selv beboerne i Malmø kan høre det.