MR Positiv - Peter Ebdrup tilbage!

Receiver Peter Ebdrup - FOTO: Mikkel Bo Rasmussen / 1st Down Photo

Receiver Peter Ebdrup - FOTO: Mikkel Bo Rasmussen / 1st Down Photo

Da Søllerød Gold Diggers i august overraskende vandt over de danske mestre fra Copenhagen Towers, blev det samtidig en dyr fornøjelse. En af de helt store profiler på et kastestærkt Gold Diggers mandskab måtte nemlig udgå af kampen. 

Efter et hit i midten af 2. quarter, kunne man se receiver Peter Ebdrup ømme sig over noget der kunne tyde på en korsbåndskade, og Gold Diggers måtte derefter klare det uden Ebdrup. 

Gold Diggers kunne da resultaterne endte til deres fordel, holde pause uge, imens Towers skulle i wild-card runden. Netop pauseugen har været vigtig, da Gold Diggers kan melde stort set samtlige spillere klar til kamp, med undtagelse af defensive lineman Victor Kaiser Greve, der fortsat er ude med en brækket fod. 

Vi fangede i igår Peter til en hurtig kommentar omkring hans status op til kampen, og Søllerøds chancer for at kunne stå i Mermaid Bowl igen, for første gang siden 2012.

Skaden så ud til at være alvorlig, men du har godt nyt efter svar fra MR?
- Det viste sig at være en kraftigt forstuvet ankel og knæ. MR viste heldigvis ingen brud og ingen overrevede ledbånd.

Du har den sidste uge været tilbage på træningsbanen, hvordan har det været?
De sidste ugers træning har været med høj intensitet og fokus. Det ser ud til at langt størstedelen af truppen er klar og har deltaget træningerne.

Hvad skal fungere hvis Gold Diggers igen skal stå i en Mermaid Bowl?
- Hvis vi skal i Mermaid Bowl skal vi komme med den intensitet og holdånd vi viste ikke kun i sidste kamp mod Towers, men også mod Razorbacks. Det er vigtigt vi ikke hviler på laurbærerne og kommer ind til kampen med oppustet selvtillid. Sidste gang vi mødte Towers på hjemmebane fik vi høvl og var slet ikke klar til dem. Vi vandt dog over dem på udebane, men de manglede en del profiler, så det er helt sikkert et andet hold vi vil møde lørdag og det skal vi være klar på. Nøgle er helt sikkert Offense. Vores defense ser, og har set, fantastiske ud og skal nok holde målscoren nede. Det er derfor os på offense der skal steppe op og få smasket nogle point på tavlen.

Hele klubben har set frem mod semifinalen imorgen, lørdag den 26. september klokken 14:00 på Rundforbi Idrætsanlæg, og håber meget, at alle med hjerte for Gold Diggers, Towers eller amerikansk fodbold, vil være med til at gøre dagen helt fantastisk.