Søllerød Gold Diggers ansætter ny U19 Head Coach

 Jan Hamburger i sin tid som Head Coach for Herlev Rebels U19

Jan Hamburger i sin tid som Head Coach for Herlev Rebels U19

Det er med stor glæde at Søllerød Gold Diggers endelig kan præsentere den nye U19 Head Coach for 2016 sæsonen. 

Jan Hamburger tiltræder fra 1. November 2015 i rollen som Head Coach på det yderst talentfulde U19 hold. Jan kommer fra en stilling som Head Coach i Herlev Rebels, hvor han også figurerede på U19. 

Jan afløser den unge klubmand Casper Reinhardt, der i 2015 trådte til som midlertidig head coach på U19 holdet, grundet det ikke var muligt på daværende tidspunkt at hente ønskekandidaten. Casper havde som mange bekendt også ansvaret for det succesfulde U16 hold. 

"Jan er vores absolutte ønskevalg, og det er kun med glæde i sindet at jeg overlader pladsen til Jan. Jan er en fantastisk person, og vi har igennem længere tid holdt øje med det projekt han har haft kørende i Herlev. Jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med Jan i fremtiden." - udtaler Casper Reinhardt. 

Casper vil i 2016 indtræde i en ny rolle og funktion som ansvarlig for den samlede juniorafdeling med øget fokus på sikring af de sportslige mål i klubben. Derudover vil Casper også have titel og fungere som assisterende Head Coach på U19 holdet under Jan. 

Vi har fanget Jan, til nogle hurtige spørgsmål.
Hvorfor har du valgt at komme til Søllerød Gold Diggers?
"Jeg har valgt Søllerød Gold Diggers, da de som jeg ser det pt har Danmarks bedste fodbold program. Dette gælder alt lige fra ungdoms- til seniorfodbold. SGD udfylder alle de punkter som i min verden skal til at få det mest optimale ud af unge der gerne vil mere med fodbolden i fremtiden. SGD udstråler vilje, kærkommenhed og en professionel indstilling til alt inden for fodboldudvikling. Søllerød Gold Diggers er også valget fordi dem der arbejder med de unge herude, vil gøre alt der står i deres magt for de unge, og det vil jeg gerne være en del af."

Hvad er fremtidsplanerne for dig i Søllerød Gold Diggers?
"Mit arbejde i fremtiden vil først og fremmest være at løfte U19-drengene til næste niveau, en udvikling der vil rykke drengene ikke kun på banen, men også personligt og dele ud af alle de erfaringer jeg har inden for fodbold og hvor meget godt det har gjort for mig. Det skal også læres at hvis du ikke passer din træning, vil du ikke kun straffe dig selv, men også dine holdkammerater. Jeg også har stort fokus på at bygge et U19-hold der forstår, at stole blindt på hinanden i alt de gør på banen og uden for banen. Det vil sige at hvis du respekterer fodbolden vil den også respektere dig." Slutter Jan Hamburger, inden han tilføjer, at han glæder sig til at møde hele SGD familien i nærmeste fremtid.

Vi ønsker Jan, og hele U19 holdet, held og lykke de kommende måneder med det hårde arbejde.

Tirsdag den 3. November vil resten af U19 trænerstaben blive præsenteret for holdet, hvorefter den vil blive offentliggjort på www.sgdfootball.com