3 Gold Diggers coaches udvalgt til A-landsholdets coaching staff

Det er nu blevet fastlagt, hvem der skal stå for coaching af det danske A-landshold i amerikansk fodbold i 2013. I år er tre af de faste coaches for Søllerød Gold Diggers' seniorhold blevet valgt til at arbejde med landsholdet, hvilket vi er meget stolte af.

Gold Diggers' Head Coach Kim Ewé er igen blevet valgt til vante stilling som A-landsholdets Defensive Coordinator.

Esben Mortensen, der er Gold Diggers' sædvanlige O-line Coach, er blevet udvalgt til samme stilling på landsholdet. Måske en lille anerkendelse af, at vi hér har at gøre med Danmarks bedste træner for den offensive linie. 
 
Gold Digger's Defensive Coordinator Troels Vestergaard er i modsætning til sine to kolleger ny på A-landsholdets coaching staff. Han var dog i perioden 2004-2011 med til at coache U19-landsholdet, hvor han arbejdede sammen med linebackers. På A-landsholdet vil han tage samme rolle, nemlig som LB Coach. 

Sidst men ikke mindst er Ulla Ewé blevet valgt som medic for A-landsholdet.

 
Udvælgelsen slår fast, at Gold Diggers har en af Danmarks bedste Coaching Staffs, og det er skønt, at de også kan hjælpe med i landsholdssammenhæng.

Find den fulde liste over A-landsholdets Coaching Staff ved at klikke hér.