A-Landsholdet udtager 6 SGD-spillere til testkamp

6 SGD-spillere rejste natten til onsdag til Polen med A-landsholdet

A-landsholdet steg natten til onsdag på bussen, og satte kursen mod Polen. Her skal de på lørdag spille testkamp. 

Seks spillere for Søllerød Gold Diggers er ombord på bussen, der udover de seks også inkluderer QB Coach John Hansen, der til dagligt er QB Coach i SGD. 

De seks udtagede spiller:
Offensive Line - Joachim Christensen
Runningback - Victor Skieller
Defensive Line - Toke Eriksen
Defensive Line - August Hsldrup
Linebacker - Andreas Pedersen
Linebacker - Asger Nielsen

SGD kunne nemt have sendt en syvende mand med også, da runningback Frederik Knudsen også modtog en invitation, men måtte takke nej af personlige årsager. 

A-landsholdet arbejder pt. frem mod at skulle kvalificere sig til EM, dette finder sted næste år, og SGD er stolte over at være en del af projektet. Vi ønsker drengene alt held og lykke, og tillykke med udtagelsen. 

BREAKING NEWS! Hall of Famer tilbage i SGD

Kim Ewé blev i 2014 inkluderet i SGD Hall of Fame

Det er med stor glæde at vi kan offentligøre, at Søllerød Gold Diggers har tilknyttet Kim Ewé for den resterende del af 2016-sæsonen. Kim Ewé kommer til Danmark efter at have afsluttet to år i Italien som fuldtidstræner for Castelfranco Cavaliers. 

Kim Ewé vil i Søllerød Gold Diggers hjælpe til omkring de mange talentfulde WR's i NL-truppen, og fungere som sparringspartner for HC Troels Vestergaard. 

"Vi er stolte af, at kunne tiltrække kræfter af Kims kaliber. Kim har mulighed for at vælge og vrage, men vælger at komme tilbage som frivillig i Søllerød Gold Diggers. Det vidner om, at vi har gang i noget rigtigt. Kim er en fantastisk person, og har en helt specielt aura omkring sig blandt spillerne. Han er en kulturbærer og medbringer en fantastisk vindermentalitet." - Udtaler bestyrelsesformand Casper Reinhardt. 

Kim Ewé var manden der i 2007 rykkede SGD fra Kval-rækken til National Ligaen. Her blev det derefter til hele fem Mermaid Bowls og to danmarksmesterskaber på blot syv år. Derudover står Kim Ewé noteret for den foreløbigt eneste europæiske triumf, EFAF-Cuppen i 2012. 

Søllerød Gold Diggers byder Kim varmt velkommen. Kim vil allerede være at finde på Rundforbi Stadion i aften, når NL-holdet tager hul på opstarten til efterårssæsonen. 

11 SGD talenter udtaget til U19 landsholdet

Så skete det igen. Søllerød Gold Diggers har endnu engang formået, at være det stærkest repræsenterede hold på det danske U19 landshold. I 2015 deltog 18 SGD talenter på det danske U17 landshold der havde 90 spillere med i Sverige til Nordiske Mesterskaber. Nu har SGD fået udtaget hele 11 spillere til den 45 mands trup, der skal til Finland og spille U19 Nordic Championship. 

"Vi er stolte af det arbejde der dagligt bliver lagt i Søllerød Gold Diggers, for at udvikle de unge spillere, så de kan nå de mål de sætter sig. Vi har en klar ambition om, at bakke op omkring landsholdene, og den indstilling smitter af på spillerne. Det er fantastisk at vi har fået udtaget 10 spillere, vi er så stolte af dem, og arbejder hårdt på at få en endnu større gruppe drenge udtaget, når der forhåbentligt næste år skal spilles europamesterskaberne." - udtaler ungdomsansvarlig Casper Reinhardt.

De 11 udtagede spillere(oppefra og ned):
Safety Patrick Micheelsen - 15 år
Safety Mark Harboe Voll - 17 år
Linebacker Emil Posborg Jensen - 17 år
Defensive Line Albert Kjøller Jespersen - 18 år
Defensive Line Albert Hende - 18 år
Offensive Line Johánn Utne - 18 år
Offensive Line Simon Kristensen - 18 år
Linebacker Martin Stabel - 16 år
Receiver Thomas Ashworth - 16 år
Receiver Anton Engelbrecht - 16 år
Runningback Nicklas Hansen - 17 år

Årets talent i SGD NIcklas Hansen er udtaget til U19 landsholdet

Vær at bemærke er det, at SGD team captain Magnus Stjernegaard Vöge ikke er blandt de udtagede spillere. Magnus har måttet takke nej til at deltage, da han til August rejser til USA og skal spille for Edmond Memorial i Oklahoma.

SGD ønsker alle drengene og deres familier tillykke med udtagelsen, og glæder sig til at følge holdet tæt, når de skal forsvare de rød/hvide farver i Oktober. 

SGD vinder over Tigers

Der var lagt op til spænding, da Aarhus Tigers gæstede Rundforbi Stadion lørdag eftermiddag. I en sæson med både op og nedture for begge hold, var en sejr i gårsdagens kamp vigtig. Det var det sidste opgør inden sommerferien, og begge mandskaber ønskede at gå pause med en god oplevelse i hukommelsen.

Tigers lagde godt for land, og bragte sig foran 0-7. Dette ville Marcus Bennett, SGD’s nyerhvervede supertalent, ikke lade stå til og udlignede til 7-7. Efter skiftende boldbesiddelser, befandt SGD sig kort inden halvleg langt fra Tigers endzone med 8 sekunder igen. Det problem løste Morten Forsbøl og Phillip Holm, der sammen skaffede en ordenligt bunke yards, på et langt kast. Hjemmebaneholdet var nu i FG afstand, og her kvitterede Phillip Friis Andersen med 3 point. 10-7 ved halvleg.

Efter halvlegen udbyggede SGD føringen til både 17-7 og 20-7. Selvom Aarhus kom igen, blev nordsjællænderne for stor en mundfuld for jyderne, hvor især runningback Thomas TJ Johansen trådte i karakter. Med et løb på over en halv banelængde, bragte han bolden ned i målzonen, hvor han selv fik lov til at hamre det sidste søm i kisten til slutstillingen 34-21.  

Peter Alexander Halby fik Gameballen, efter en pragtpræstation på den defensive linje, hvor han gentagende gange nedlagde Tigers QB.

SGD går nu på velfortjent sommerferie, og ser frem til efterårshalvåret, hvor et godt slutspil-run forhåbentlig venter. 

Ny U16 turneringsstruktur ender U16 sæsonen tideligt

U16 WR Casper Blicher scorede fem touchdowns mod Frederikssund Oaks

Ambitionerne var store, da 20 unge drenge satte båden i vandet tilbage i november måned, i et direkte mål at fortsætte de sidste års stolte U16 traditioner. Dette gjorde de med den nye head coach Jarl Due i spidsen. 2 kampe inde i sæsonen, blev det dog besluttet at flytte Jarl Due over i en ny stilling som WR coach på U19/U21 holdet. Dette betød at tidligere U16 cheftræner Casper Reinhardt, blev indkaldt som afløser, til at guide de talentfulde drenge igennem forårssæsonen. Efter et enkelt nederlag til Frederikssund Oaks i en vanvittig kamp, hvor begge hold eksploderede på offense, og havde ladet deres forsvar blive hjemme, hvor der blevet scoret 110 point, så U16 drengene sig ikke tilbage. De formåede herfra at vinde 7 kampe i streg i deres to respektive rækker. 

Desværre ikke nok
Nederlagene fra de første kampe betød at U16 holdets muligheder for at nå DM finalen var slut. Holdet sluttede dog bravt af, da de i sidste kamp inden sommerferien, formåede at vinde over Copenhagen Tomahawks, der skal spille 7 mands finale, med en storsejr på 48-18. 

Holdet går på sommerferie, med en enorm pose selvtillid. Holdet er på det seneste begyndt at vokse og tæller flere spillere end på noget andet tidspunkt i 2016. Det samlede hold, og de mange unge drenge, arbejder nu frem mod den kommende efterårsturnering, der finder sted mellem august og oktober. 

Kunne du tænke dig at spille amerikansk fodbold i Søllerød Gold Diggers? - så se meget mere her på hjemmesiden, eller kontakt klubben på sgdfootball@gmail.com