SGD profil ude på ubestemt tid

Når der er et topbrag i vente, så er det nyheder som denne, der gør ondt at bringe. En af holdets store profiler receiver Peter Ebdrup, er meldt ude på ubestemt tid, grundet en knæskade han pådrog sig, i sidste års friday night opgør mod Copenhagen Towers. 

"Jeg er utrolig ked af det hele, og føler allermest for bare at kæmpe mig igennem det, men følelsen af aldrig at være på toppen, og konstant at få tilbagefald, ødelægger motivationen til at passe den hårde træning, som det kræver at være med på dette niveau. Jeg har derfor valgt efter dialog med trænerstaben, at holde en pause på ubestemt tid, for at give kroppen, den tid det kræver for at blive klar. Jeg elsker football, og er ikke i tvivl om, at jeg nok skal komme til at spille igen!" - Udtaler Peter Ebdrup.

Beslutningen betyder samtidig, at Peter fratræder sin stilling som DB Coach på klubbens U19 og U21 hold.

Hvad fremtiden bringer for Peter må tiden vise, men vi håber at se ham tilbage på fodboldbanen hurtigst muligt.

Optakt vs. Razorbacks

Lørdag eftermiddag er der lagt op til revanche når Triangle Razorbacks besøger Søllerød og den nye hjemmebane. SGD er rykket på stadion, og dette opgør bliver holdets første kamp på det nye grønsvær. 

Det bliver dog ingen nem kamp at indlede de fine nye rammer i. Det sort og rødklædte udebanehold, kommer som Danmarksmestre til Sjælland, en titel de sjal for næsen af netop SGD sidste oktober. De to hold spillede en spændende finale, hvor jyderne trak sig sejrsrigt fra opgøret, og mon ikke denne kamp stadig huskes af de guldklædte.

Hjemmebaneholdet er ubesejrede i sæsonen, hvor Amager, Horsens og Herlev er blevet nedlagt på vejen. Skadeslisten er dog allerede lang for de fosvarende sølvvindere. Kampen i weekenden bliver blandt andet uden Peter Ebdrup, Mabira og Lars Ringgaard. Sidstnævnte ude med det, der ligner en korsbåndsskade, som potentielt kan koste resten af sæsonen. Yderligere sidder Toke Eriksen ude med discipliner karantæne for hans udvisning imod Horsens, mens nyerhvervede Marcus Bennet afsoner sin holdskifte karantæne.   

Vildsvinene fra Vejle har grundet europæisk turneringsdeltagelse, kun spillet én kamp i Nationalligaen. Her slog holdet Aarhus Tigers forholdsvis overbevisende 36-12. 

Kampens match up at holde øje med, er hjemmebaneholdets running back Thomas TJ Johansen mod jydernes defensive front 7. Vinder Søllerøds playmaker denne duel, er SGD godt stillede i forhold til kampen på scoringstavlen.

Kampen afvikles, LØRDAG 14. MAJ på Rundforbi Stadion (Egebækvej 118, 2850 Nærum) KL 14:00. Entré 50 ,- per person, unge under 12 år, gratis med følge af voksen. 

Et af landets største talenter skifter til SGD

Det er med utrolig stor glæde, at klubben i dag officielt kan meddele, at Marcus Støvring Bennett skifter til Søllerød Gold Diggers. Den nu tidligere Towers spiller, bytter tilværelsen i lilla ud med guld, og vil fremover vise sine evner frem for det nordsjællandske publikum.

Hvad der fik et af landets største talenter til at skifte til ærkerivalerne, hvorledes han ser frem til tiden i SGD og hvilken stemning han tror der kommer til at være i kampene mod sit gamle hold, kan du læse i interviewet med Marcus Bennett herunder:

Marcus Støvring Bennett vil fremover tørne ud i nr. 3 for Søllerød Gold Diggers

Spørgsmålet til 1 million kroner, hvad var årsagen til denne beslutning?

- Jeg tog beslutningen på baggrund af en masse overvejelser, og sparring med familie og venner. Den vigtigste faktor var dog mængden af spilletid, som var meget lille i Towers. Jeg spiller for at spille, og ikke for at stå på sidelinjen, og jeg følte derfor det var det rigtige tidspunkt for mig at søge et andet sted hen. Jeg håber på, at jeg kan hjælpe Søllerød, både på banen og som organisation. Samtidigt har Towers gennem de sidste 10 år lært mig en masse ting, og de har gjort mig til den spiller jeg er i dag, hvilket jeg takker for. Jeg ser frem til at udvikle mine kompetencer i Søllerød.

Hvad ser du frem til, i tiden hos SGD?

- Jeg ser frem til at blive en bedre fodboldspiller, og hjælpe Søllerød med at vinde Mermaid Bowl. Søllerød er en klub jeg altid har set ondt til (i Towers øjne), da de gør tingene rigtig godt. Søllerød har fået sig en spiller som vil give 100% på banen, og jeg ser frem til at fylde store sko ud, i en traditionsrig og dygtig klub.

Du skifter Towers ud med ærkerivalerne, hvordan tror du kampene mod dit gamle hold bliver?

- Jeg tror der kan komme nogle intense situationer i en kamp mod Towers, men "thats the name of the game", det er en kamp som for mig, kommer til at indeholde en masse følelser. Jeg føler dog at mit skifte har forgået forholdsvist professionelt og smooth. Towers var selvfølgelig uforstående og overraskede over min beslutning, men respekterede den, og mine gode venner i klubben er stadig mine gode venner. Jeg håber på et brag af en kamp, hvor min dagsorden er en sejr og at vise Towers hvad de går glip af.

Det bliver uden tvivl nogle spændingsfyldte kampe, det 19 årige stortalent går i møde mod sin gamle klub. Bennett må dog vente med sin debut for de guldklædte, da skiftet koster 30 dages karantæne. Den dygtige spiller må se kampene mod Razorbacks den 14. maj og mod Towers den 28. maj fra sidelinjen, hvor han så den 11.juni får debut mod Aalborg.

OFFICIELT! SGD rykker på stadion!

Det er med stor glæde at vi, fra Søllerød Gold Diggers, i samarbejde med Rudersdal Kommune, kan offentliggøre at de resterende hjemmekampe i National Ligaen 2016, vil blive spillet på selve Rundforbi Stadion. 
Aftalen kommer som et resultat, af de sidste års stigende interesse for amerikansk fodbold i Rudersdal. I sidste års semifinale imod Copenhagen Towers, rundende vi for første gang i klubbens historie 500 tilskuere på Rundforbi, en rekord der ønskes slået i 2016. 

"Stadion giver os en masse nye muligheder, for at afholde de events, som vi ser som en stor del af vores sport. For os er det vigtigt at publikum går fra stadion, med en fornemmelse af, at de har haft en fest. Her må vi indrømme, at stadionet på Rundforbi Idrætsanlæg, giver os nogle muligheder, både i forhold til tribune og lyd, vi ikke til dagligt har på vores normale bane. Vi er utroligt glade for, at vi endelig har fået mulighed for, lidt mere permanent, at vise os frem på den største scene i Rudersdal." - Udtaler bestyrelsesformand Casper Reinhardt.

De allerede planlagte kampe, der derfor vil blive spillet på stadion er følgende:
14. Maj - Triangle Razorbacks
28. Maj - Copenhagen Towers
25. Juni - Aarhus Tigers

Rundforbi Stadion er fra 1970 og kan rumme 5.000 mennesker, hvoraf 400 af dem er siddepladser. 

 

SGD fortsat ubesejret efter storsejr over Horsens

Photo by SBC Photo

Photo by SBC Photo

På en dejlig dag på Rundforbi Idrætsanlæg kunne Søllerød Gold Diggers tage imod Horsens Stallions. 
SGD havde på forhånd valgt, at spare et par spillere, der de seneste uger har døjet med småskavanker. Dette betød blandt andet at SGD's angreb var uden quarterbacken Morten Forsbøl, og landsholdsreceiver Peter Ebdrup. I forsbøls fravær havde unge Andreas Willumsen fået chancen for start bag center, og dette skulle hurtigt vise sig at være en god beslutning, da han tideligt i kampen fandt en åben Christian Egedal, der på akrobatisk manér greb bolden, blot en enkelt yard fra scoring. Dette gav et nemt touchdown til Thomas TJ Johansen, der endte dagen med hele 3 af slagsen. Derudover bød dagen også på to scoringer fra den tilbagevendte receiver Phillip Holm. 

Søllerøds forsvar viste endnu en gang, at de var kommet for at spille. Selvom forsvaret måtte se bort fra linebacker Asger Nielsen og defensive tackle Daniel Erri Mortensen, var proppen sat i hullet, og intet passerede, på trods af flotte forsøg for et hårdt kæmpende Horsens angreb. Den defensive linje anført af Kent Bo Pedersen, lagde pres på Horsens quarterback Troels Andersen hele dagen, og var igen kernen bag forsvarets succes. 

Slutresultatet blev en flot 48-0 sejr til Søllerød Gold Diggers, der fortsat ligger på en delt 1. plads i den danske Nationalliga. 
Tak til alle de fremmødte til dagens kamp.

Næste kamp for Søllerød Gold Diggers, er allerede om 14 dage, når SGD tager imod mestrene fra Triangle Razorbacks, i første forsøg på at revancere det bitre finalenederlag fra 2015.