Sponsorprospekt

Sportsligt

Søllerød Gold Diggers (SGD) er en af landets mest kendte amerikanske fodboldklubber, og er en klub med stolte traditioner og et unikt fælless­kab.

Som klub har vi stort fokus på ungdomsarbejde og talentudvikling, hvilket blandt andet kan ses ved tid­ligere ungdomsspillere såsom Simon Mathiesen.

Simon har vundet tre mesterskaber for Division II colleget Northwest Missouri State Bearcats, hvor han henover sin fireårige karriere, satte skolerekorden med 61 field­goals. At lave 61 fieldgoals er næsten uhørt og en rekord der kommer til, at stå i mange år - hvis den da nogen­sinde bliver slået.

Vi har en lang række medaljer og mesterskaber bag os på tværs af ligaens aldersgrupper, og især vores ungdomshold har den seneste årræk­ke været nogle af landets mest vindende og dominerende.

National Liga Guld: 2009 & 2010

National Liga Sølv: 2008, 2011, 2012 & 2015

Europa League Guld: 2012

U19 guld: 2011, 2016

U19 sølv: 2010

U16 guld: 2014, 2015

U16 sølv: 2006, 2013

 

Cheerleading

Som en del af den naturlige udvikling og vækstmålene for fremtiden, har vi i 2017 opstartet et cheerleading hold. Holdet, SGD Elements, har ligeledes hjemmebane på Rundforbi stadion, hvor de med dans, pyramider, akroba­tik og kampråb vil optræde til National Liga holdets hjemmekampe, samt på sigt deltage i nationale og internatio­nale stævner.

 

Kommercielt

Vi værdsætter vores sponsorer højt, da de sammen med spillere, frivillige og ikke mindst fans er en af grundsøjlerne vores organisationen er bygget op omkring. Vi har en ambition om, at tilbyde fleksible og skræddersyede løsninger til alle sponsorer, for på den måde at sikre at alle får det optimale udbytte af en aftale. I er til hver en tid velkomne til at kontakte Søllerød Gold Diggers for at få en uforpligtende samtale, hvor vi kan diskutere hvordan vi fælles kan skabe udviklingen for din virksomhed og sporten.

Hvis I ønsker enten en uforpligtende samtale eller mere konkrete forret-ningsmæssige muligheder, bedes I tage kontakt til sponsoransvarlig Jesper Qvist på tlf. 71 77 08 21.

 

I det følgende præsenteres de muligheder som Søllerød Gold Diggers kan tilbyde vores sponsorer.

 

Eksponering

Ved at indgå en spon­soraftale med Søllerød Gold Diggers, får du mulighed for, at blive

eksponeret hos gennemsnitligt 150 til­skuere til hjemmekampe, samt adgang til mere end 2.500 personer via vores hjemmeside, facebook­profil og Instagram pro­fil. Derudover streames National Liga kampene igennem DAFF, og fina­len vises på en af Viasats kanaler. Vi nyder som klub ligeledes stor medieop­mærksomhed i lokalom­rådet, og fremgår flere gange i lokalavisen samt på facebook.

Image

Sponsorering af sportsprojekter er an­erkendt som en af de markedsføringsmetod­er, som interessenter og andre stakeholdere ge­nerelt set er mest positivt stemt overfor. Ved at ind­gå en sponsoraftale med Søllerød Gold Diggers, vil din virksomhed derfor nyde godt af både øget anerkendelse og genken­delse, hvilket vil styrke din virksomheds image.

Association

Vi er anerkendt som en traditionsrig klub med stærkt fokus på talen­tudvikling, og ses som et af både Rudersdals og Søllerøds sportslige flag­skibe. Din virksomhed vil derfor blive knyttet til et af Danmarks stærkeste amerikanske fodbold brands, med fans og sponsorer placeret i hele landet.

Relations pleje

Med en sponsoraftale får du muligheden for at invitere leverandører, medarbej­dere eller andre samarbejdspartnere til vores hjemmekampe. Kampene bliver af­viklet under forhold der er svære at finde bedre i Danmark, og vil være en sjov og anderledes oplevelse for de inviterede.

Motivation

Et sponsorat hos os kan ligeledes funge­re som motivator og omdrejningspunkt for dine medarbejdere. Tidligere erfar­inger med sports-sponsorater har vist, at det i flere tilfælde styrker båndene imel­lem de ansatte og styrker intern rela­tionsbygning. Ved at din virksomhed går ind og støtter tiltag som medarbejderne kan engagere sig i, får din virksomhed ikke kun ekstern omtale, men også in­tern goodwill.

Social og lokal ansvarlighed

I Søllerød Gold Diggers er vi vores ansvar som rollemodel bevidst, og støtter med forskellige initiativer op omkring foreninger, samfundet og socialt arbejde igennem blandt andet:

- Gratis reklameplads til initiativer for velgørenhed.

- Spillerbesøg på lokale folkeskoler i ”klassens time”.

- Eventdage med gratis amerikansk fodbold til forskellige grupper.

 

Kontakt sponsoransvarlig Jesper Qvist på tlf. 71 77 08 21.