BREAKING NEWS: Klublegende vender hjem til SGD

Titlerne er mange, og han er en af de mest scorende spillere i Søllerøds historie. Det er med stor glæde, at vi kan offentliggøre at Søren Bakbøl vender hjem til SGD.

Efter to sæsoner hvor Søren har hjulpet med at opbygge Holstebro Dragons, har den 27 årige playmaker valgt at vende tilbage til klubben der i sin tid gav ham sin National Liga debut.

”Søren er en fantastisk fodboldspiller, og ikke mindst en helt fantastisk person. Han bringer en helt unik swagger, og er en spiller der forlanger perfektion fra sig selv og sine holdkammerater. Søren er en stor del af SGD historien, og vi glæder os til at se ham tilbage.” – udtaler sportsdirektør Casper Reinhardt.

Da vi spurgte Søren om i hvilken form Søllerøds fans kan forvente at se Søren Bakbøl i 2017, var svaret klart:

Bedre end nogensinde!”

Søren spiller sin første kamp tilbage for SGD lørdag den 17. juni mod Aarhus Tigers.